Ja, selvfølgelig – også i år, og takket være Sorø Julefond måske med lidt mindre panik på, end der plejer at være.

Det er ikke gratis at være én af Danmarks hyggeligste julebyer, og hvert år fra oktober samles alle gode kræfter om at skæppe i kassen, så gran, guirlander og julelys kan glimte købstaden i den mørke tid. Akademiet donerer traditionen tro juletræet på Torvet, og Sorø Handel og Service står for en række julehyggelige arrangementer frem mod jul, ikke mindst juletræstændingen. Via sponsorater fra butikkerne, står Sorø Julefond for materiellet, og Sorø Kommune sørger for op- og nedtagning.

Erhvervsdrivende bakker op
Sidste år stod de handelsdrivende for en betragtelig del af finansieringen, idet der blev solgt støttebeviser via Sorø Julefond. Salget at støttebeviser for julen 2016 går i gang her i oktober. En række erhvervsdrivende sponserede i 2015 for flere år, og alle vil snart få besøg af julefonden, der håber at lige så mange vil bakke op i år. Prisen for et støttebevis er ligesom sidste år 1000 kr.

Alle kan bidrage
I år opfordres alle til at bakke op med en skærv, og bidragsydere deltager i en konkurrence om Sorøs elektroniske gavekort fra Sorø Handel og Service. Hver 100 kr., man støtter julebelysningen med, udgør et lod i trækningen af gavekort på 1000 kr.

Hvis du vil deltage i konkurrencen, bedes du overføre dit støttebeløb via mobile pay 22 37 43 19 (Karsten Sabransky). Du modtager en kvittering fra Sorø Julefond, som bevis på du deltager i lodtrækningen: “Jeg Støtter Jule Lys I Sorø”.

Nye skønne guirlander
Pengene går til vedligeholdelse og indkøb af ny julepynt, og i år skal der købes ind for 30.000 kr. Det er Absalonsgade, der skal have nye guirlander. Nogle af de gamle kæder og lyskilder er nemlig meget slidte og skal skiftes løbende.

Desuden er det ambitionen, at der en dag kan indkøbes moderne LED-kæder, som er billigere i drift og ikke så nemt går i stykker. Måske vil nye lyskæder ovenikøbet kunne fastmonteres, så de hænger hele året og f.eks. også kan lyse op i forbindelse med kyndelmisse.

Når hele materiellet er moderniseret – forhåbentligt om et par år – vil Sorø kunne spare mange penge og fortsat være en af landets hyggeligste julebyer.

Så giv dit bidrag til Sorø Julefond.

jul20

Juletræ Tænding 2015 33 Juletræ Tænding 2015 28 Juletræ Tænding 2015 27