Sorø Kunstmuseum åbner op for ansættelse af nye frivillige. Hos Sorø Kunstmuseum har de tradition for at have et korps af erfarne, frivillige medhjælpere, der spiller en vigtig rolle for betjeningen af publikum og bidrager til museets gode ånd.

Frivillige hjælper blandt andet til i udstillingerne som vagter/kustoder, i museets café og ved forskellige events. Bag kulisserne er det også frivillige, der passer gårdhaven, mens andre hjælper til i administrationen fx med at holde styr på vagtplaner, omdeling af plakater og forskellige ad hoc opgaver.

De fleste bruger i gennemsnit 4-8 timer om ugen på museet.

Som frivillig kan man deltage i alle de arrangementer, der er åbne for offentligheden, deltage i årets sommerudflugt og julefrokost, ligesom man får rabat i museumsbutikken.

Hvis du er interesseret i at blive frivillig, kan du henvende dig til publikumschef Anine Thomsen på tlf. 5783 2229 eller mail at@sorokunstmuseum.dk

Foto: Sorø Kunstmuseum