2015 maj Inges Have 005D. 11. september kl. 08.00-14.00 er Bioblitzen åben for tilmeldte skoler og daginstitutioner, og kl. 16.00-24.00 er BioBlitzen åben for alle.

Til den første BioBlitz i Sorø går børn og voksne, eksperter og amatører sammen på jagt efter biller, sommerfugle, fisk, mosser, træer, fugle og flagermus. Der vil blive ledt både til lands, til vands og i luften, og der vil være brug for alle, både korte og lange ben, og for unge og gamle øjne.

BioBlitzen arrangeres af Kongskilde Friluftsgård Naturcenter, Naturstyrelsen Storstrøm, Grønt Forum i Sorø, DN og DOF.

Jo flere, der kommer og hjælper med at undersøge, hvor mange forskellige dyr og planter, der er i området omkring Kongskilde Friluftsgård, jo bedre. Så hiv fat i børnene, vennerne, naboerne, familiemedlemmerne – hvem end, der er frisk på en naturoplevelse.

Mødested: Kongskilde Friluftsgård.