At tænde lys for én man har mistet, sætter tankerne i gang. At deltage i en Alle Helgens gudstjeneste, hvor et stemningsfyldt kirkerum med levende lys og orgelmusik også giver tid til at tænke tilbage, er en ganske særlig oplevelse. Det fik man mulighed for i Bjernede Kirke i weekenden.

Anders Frederiksen talte om, at det er tungt at leve uden dem, som har lært os kærlighed, men at samtidig er vigtigt at mindes det liv, man havde sammen.

Salmerne denne aften gav den enkelte mulighed for at sætte savnet i perspektiv, og især ”Du som har tændt millioner af stjerner” giver mange stikord til at tænke tilbage, for ordet du kan også relateres til den, man savner.

Organistens bidrag til stille meditation var Chaconne af Händel, som afsluttede gudstjenesten.

cimg6913

cimg6914

cimg6915

cimg6916