PRESSEMEDDELELSE

Sorø Roklubs Astrid Thougaard Steensberg roede sig til Baltic Cup på Bagsværd sø.

I lørdags afholdt Dansk Forening for Rosport udtagelsesløb til Baltic Cup på robanen i Trakai i Litauen den 24. – 25. september 2011.

Baltic Cup er en konkurrence for de ældste junior-roere fra de baltiske lande. Alle deltagende nationer sender fuldt hold: piger og drenge: single og dobbelt sculler, dobbelt firer og ”kun” for drengene er der yderligere konkurrence i toer og firer.

Sorø stærke Astrid Thougaard Steensberg, der suverænt fører den danske TU Cup-turnering, var i lørdags i konkurrence om udtagelsen i single sculler. Den store udfordring for den godt roende Astrid var 2000 meter distancen, idet hendes ”normale” distance er 1500 meter.

Der blæste en kraftig side-, modvind på Bagsværd sø lørdag ved middagstid. I udtagelsesløbet del-tog to scullerpiger. Astrid kom godt fra start og de to roere fulgtes side om side. Efter 500 meters roning havde konkurrenten en spids. Ca. halvvejs lå de side om side. De sidste 500 meter satte Astrid turboen til og roede forbi konkurrenten og kom i mål 2 sek. før konkurrenten fra Bagsværd Roklub. Astrid sikrede sig en billet til Baltic Cup ved at vinde udtagelsesløbet med knapt en båd-længde.

Sorøs junior B drenge db.firer med Michael Rask Bertelsen, Stefan Sørensen, Andreas Sloth og Anders Lindblom deltog i udtagelsesløbet for at ro sig til Baltic Cup. Distancen og de udfordrende
forhold, hvorunder udtagelsesløbet blev roet gjorde, at Sorøs lette mandskab ikke fik et ben til jorden i forhold til de mere erfarne konkurrenter. For dem blev de nogle erfaringer rigere, som de kan bruge positivt i deres videre rokarriere.


Astrid