Altan.dk har fuld fart på i elevatorafdelingen. Der er masser af projekter, som ligger og venter på dem, og derfor mangler de et par nye coaches/byggeledere. Nærmere bestemt mangler de to bygningscoaches og en elevatorcoach.

Bygningscoach
Som bygningscoach i Altan.dk’s elevatorafdeling, skal du vejlede og støtte deres byggeteams, som varetager alt det konstruktionsmæssige arbejde i forbindelse med etablering af elevatorer. Det kan være alt fra nedrivning af bagtrapper eller reetablering af hovedtrapper, til opbygning af udendørs elevatortårn. Foruden dine opgaver som sparringspartner for deres byggeteams, vil du skulle deltage i byggemøder med bygherre, lave tidsplaner og have det økonomiske overblik på de enkelte byggesager.

Elevatorcoach
Som elevatorcoach har du langt hen ad vejen samme opgaver som en bygningscoach, men som elevatorcoach forventes det, at du har erfaring med den tekniske del af elevatormontage. Du skal således kunne vejlede og sparre med deres elevatorteams, der installerer selve elevatoren og som varetager den tekniske indstillingen af elevatoren.

Lidt om afdelingen og forholdene
De er en sammentømret afdeling med 12 ansatte, som installerer elevatorer i eksisterende bygninger. Altan.dk er firstmover på området med indbygning af elevatorer i eksisterende bygninger, hvorfor der hersker en høj grad af ”pioner-stemning” i afdelingen, og der er således ikke langt fra tanke til handling og udvikling.

Du tilbydes fine vilkår, spændende arbejdsopgaver og gode kollegaer. Man arbejder i teams af to, og de stiller bil på gule plader til rådighed.

Langt størstedelen af deres projekter ligger i Storkøbenhavn, men de har også enkelte projekter i resten af landet.

Har du erfaring med elevatormontage, og er du interesseret i at blive en del af elevatorafdelingen i Altan.dk, så kontakt Produktionschef Casper W. Jensen via mail cw@altan.dk eller på telefon +45 60111750.

Foto: Altan.dk