Leder I efter hygge og plads sommervarmen med hele familien, så er Parnas Natur & Aktivitetspark det oplagte sted at besøge.
Der er grise, geder, høns og haner, der er en fantastisk legeplads med huler, gynger, sjove rutsjebaner, skønne naturområder med borde og bænke og en lille strand og badebro. Vil ungerne lege tarzan og svinge sig i rebene fra den nærliggende skovtop, så er de kun et stenkast væk fra denne oplevelse.
I kan tage jeres picnickurv med eller endnu bedre, I kan besøge Restaurant ParnasHuset , som har åbent i juli og august mandag til søndag kl. 11.00-17.00.
Dit Sorø’s fotograf, Anne Beth Witte, var på besøg i søndags. Se billederne her. Læs mere om det fantastiske sted her eller deres Facebookside.