Der er fortsat mange borgere, der er blevet ramt af de ændringer, der sker i forbindelse med dagpengereformen.

Et samarbejde mellem Sorø Kommune, Sorø Jobcenter og Sorø Erhverv vil sætte øget fokus på, hvordan vi sammen kan understøtte matchningen mellem de enkelte virksomheder og nye medarbejdere i forbindelse med akutpakken.

Vi er klar over, at mange af kommunes virksomheder allerede gør en stor indsats for at ansætte medarbejdere i akutjob, men vi vil endnu engang opfordre til at alle gør en ekstra indsats de sidste 3 ½ måneder inden akutpakken udløber.

I Sorø Kommune er der motiverede ledige der ønsker at afprøve deres kompetencer i et ordinært job eller som vikar. Derfor søger vi efter nye muligheder for de ledige, der risikerer at mindste deres ret til dagpenge i løbet af i år.

Som virksomhed kan du få økonomisk tilskud til opkvalificering af nye medarbejdere eller ansættelse af medarbejdere i nye akutjob.

I medsendte pjece Luk op for nye jobmuligheder er der kort information om, hvilke muligheder du har for at få hjælp og tilskud gennem jobcentret, ansættelse af en ekstra hånd / medarbejder med løntilskud eller gennemførelse af efteruddannelse af dine medarbejdere.

Hvis din virksomhed ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte Jobcenter Sorø, tlf. 5787 0000 / jobcenter@soroe.dk ligesom brancheorganisationerne kan kontaktes om de gældende regler.

Med venlig hilsen

Ivan Hansen, Sorø Kommune

Hanne Michaelsen,  Jobcenter Sorø

Niels-Henrik Glisbjerg, Sorø Erhverv