Tirsdag d. 1. september holder Salon B åbningsreception i deres nye lokaler. Salon B er flyttet fra 37 H (Frederiksvej) til Storgade 37 G.

Salon B har i seks år ligget på Frederiksvej, men efter to års forsøg på at rykke lokale til Storgade lykkes det, fortæller ejeren Berit Erstad, som glæder sig til at komme tættere på hovedgaden.

Det skal selvfølgelig fejres med en reception. Tirsdag d. 1. september åbner Berit Erstad dørene op til en ny og lækker salon, hvor alle kan komme og nyde et glas champagne og et stykke kransekage. Receptionen starter kl. 15.00 og slutter kl. 19.00.

Udover champagne og kransekage giver Salon B nogle vilde åbningstilbud på produkter fra det australske mærke “Kevin Murphy”. Alle produkterne er grønne, det vil sige uden diverse tilsætningsstoffer.

I salonen er to frisører, Berit selv og Sofie. Begge er uddannet make-up artister og mestrer derfor også denne del af skønhedsbranchen. Berit har mange års erfaring indenfor faget – hun har bl.a. boet i Spanien i 20 år og haft egen salon med internationale frisører. Har du lyst til at læse mere om salonen og følge med i åbningen i de nye lokaler kan du læse mere på Salon Bs Facebookside.

Billeder fra de nye lokaler inden åbningen:
11930645_651788981589863_156720371_n 11940321_651788964923198_556295585_n 11938857_651788944923200_1505184421_n 11938937_651788934923201_281113632_n

/KB