Ikke to skoler, ikke to klasser, ikke to lærere, ikke to forældre, ikke to børn er ens. Derfor deltager Ringsted Ny Friskole i ”Åben Skole” torsdag d. 5. november kl. 15.00-18.00.

ringsted ny friskoleOfte bruger vi voksne lang tid – ja måske måneder – på at vælge den nye sofa, den nye bil eller næste års ferierejse. Men hvordan vælger vi som forældre vores barns skole?

Hvordan og hvorfor vælger vi lige netop den skole, hvorpå vores barn skal tilbringe 10 år af sin skønne barndom og vordende ungdom?

Eller vælger vi?

At træffe et bevidst tilvalg af vores barns skole kan meget let blive forskellen, der gør en forskel for det enkelte barn.

Som en del af forskellighedernes fællesskab inviterer Ringsted Ny Friskole inden for torsdag d. 5. november 2015 kl. 15.00-18.00.

“Vi har flyttet skoledagen således, at der er mulighed for at opleve en levende skole, hvor elevene har temauge og arbejder med ”Redesign”, som en del af årstemaet ”Miljø” med fokus på ressourcer og genbrug. Ugen slutter af med en skolelørdag, hvor elevprodukterne sælges, og pengene vil gå til organisationen ”Stop madspild””, fortæller Christina Hougaard Spanggaard Jessen fra Ringsted Ny Friskole.