Krimikonge. Selv synes han, at titlen er latterlig, men skal man beskrive ham med blot ét ord, er det nok alligevel det ord, der kommer tættest på.
Navnet er Jussi Adler-Olsen. Eller Carl Valdemar Jussi Henry Adler Olsen, som der står på dåbsattesten. Født i 1950 i København og i dag – 69 år senere – en af Danmarks mest læste forfattere og landets ubestridte krimikonge.
Vejen til den første bog
Jussi Adler-Olsen er ud af en søskendeflok på fire, hvor han både er den yngste og samtidig den eneste dreng. Og da Jussis far er psykiatrisk overlæge, foregår en stor del af opvæksten på landets sindshospitaler, hvor faren har embede.
Allerede i en tidlig alder fatter Jussi interesse for musik, og i starten af sin ungdom spiller han med i flere bands som guitarist. Skole er der dog også tid til, og Jussi bliver student fra Rødovre Gymnasium i 1970. Herefter studerer han frem til 1980 både samfundsfag, filmvidenskab og medicin på universitet.
Foto: Robin Skjoldborg, 2016
På det tidspunkt har Jussi allerede haft med forlagsbranchen at gøre. Han har både arbejdet som trykker i Gutenberghus, importeret forskellige film og litteratur samt arbejdet som korrekturlæser.
I 1980 får han dog en idé, der skal vise sig at være en vigtig milepæl i forfatterens karriere. Han beslutter sig for at stable Danmarks første og eneste tegneserieleksikon, Komiklex, på benene.
Debutroman
Sideløbende med Komiklex skriver Jussi Adler-Olsen også to bøger om Groucho Marx samt Videocounter, der udkommer i 1985. Herfra skal der dog gå yderligere 12 år, før Jussis debutroman er klar.
Debutromanen hedder ”Alfabethuset”, og denne følges op af ”Og hun takkede guderne” i 2003 samt ”Washington dekretet” fra 2006, inden ”Kvinden i buret” udkommer i 2007.
Afdeling Q
Og netop ”Kvinden i buret” skal vise sig at blive Jussi Adler-Olsens helt store gennembrud. Her følger vi Carl Mørck og Assaad, der arbejder i Afdeling Q – politiets afdeling for henlagte sager, i deres jagt på manglende spor i nogle af de mest bestialske og brutale sager.
Og læserne jubler. Bogen flås ned af hylderne, og allerede året efter er Jussi Adler-Olsen klar med opfølgeren ”Fasandræberen”. Siden er først ”Flaskepost fra P”, ”Journal 64”, ”Marco Effekten”, ”Den grænseløse”, ”Selfies” og senest ”Offer 2117” tilføjet i serierækken, og der er planer om yderligere to bind i serien, der dermed kommer til at bestå af 10 bøger i alt.
Filmatisering
Serien om Afdeling Q er så populær, at den ender med at blive filmatiseret. Her ser vi Nikolaj Lie Kaas i rollen som antihelten Carl Mørck, der har Assaad – spillet af Fares Fares – ved sin side. Publikum elsker filmene, men selv er Jussi Adler-Olsen ikke helt tilfreds. Der går knas i samarbejdet med Zentropa, og efter længere tids utilfredshed ender Nordisk film med at købe rettighederne til de resterende seks film.
Offer 2117
Lige nu er Jussi Adler-Olsen aktuel med det ottende bind i serien om Afdeling Q. Bogen hedder ”Offer 2117”, og tager fat i Assaads baggrund. For hvem er Assaad egentlig, og hvor har han fået alle sine færdigheder og sin viden fra?
Svaret får du i ”Offer 2117”. Bogen udkom den 14. juni i år, og er – akkurat som de andre bøger i serien – braget ind på bestsellerlisten hos landets boghandlere, ikke mindst hos Svegårds Bog & idé i Sorø.
Du kan læse mere om ”Offer 2117” og Jussi Adler-Olsen her: https://da.bookmate.com/authors/EmdTRahT?dscvr=top_result. Her finder du også en samlet oversigt over alle bøger, Jussi Adler-Olsen har udgivet i løbet af karrieren, og de fleste bøger kan du både læse og lytte til.
