Løvehave Koncerter inviterer til børnekoncert på Sorø Kunstmuseum. De unge talenter i Zapolski Kvintetten spiller og Mathias Hammer, den anerkendte musikformidler, kendt fra P2 og DR’s ‘Den Klassiske Musikquiz’ binder koncerten sammen og fortæller indlevende om musikken og instrumenterne.

De unge musikere er alle prisvindere i konkurrencer og spiller klassiske musik på et tårnhøjt niveau. Der vil bliver spillet musik for klaverkvintet af Dvorak og Shostakovich og de fem unge musikere vil præsentere deres instrumenter og spille på kryds og tværs. De unge musikere er i alderen 18-20 år.

Billetpriserne er 100 kr. for voksne, 50 kr. for børn og børn under 3 år er gratis. Bestil billetter her.

Målgruppen for koncerten er ca. fra 3 – 12 år, men alle aldre er hjerteligt velkomne.

Det sker den 11. august 2024 kl. 14 på Sorø Kunstmuseum. 

Tag dine børn med på en musikrejse, hvor de vil blive introduceret til den klassiske musik på en legende og inspirerende måde.

Der vil være stole til voksne og yoga-måtter/tæpper til børnene, så de kan sidde helt tæt på musikerne.

Glæd jer til en uforglemmelig dag, hvor børn og musik står i centrum. 

Løvehave Koncerter byder traditionen tro på fire koncerter i august – se hele programmet her.

Mathias Hammer – pressefoto