Tre timer den første søndag i oktober kan gøre en forskel for et barn eller en voksen.

Vil du være med til at gøre en forskel for et andet menneske så meld dig som frivillig, når Røde Kors i Sorø deltager i organisationens landsindsamling søndag 1. oktober.

Røde Kors er til stede overalt i verden, hvor der er behov for en håndsrækning, også i Danmark.

Der er også danske børn med behov. Ikke alle danske børn får nyt vintertøj hvert år. Eller har penge til fritidsaktiviteter. Derfor samler vi også penge ind til de børn.

Men også børn og voksne i Ukraine, Yemen og Afghanistan får glæde af indsamlingen. Her er behovet endnu større. Sammen kan vi sikre dem mad, vand, ly, varme, lægehjælp og omsorg. 

Ingen bør stå alene med udfordringer, der truer dem på deres liv eller trivsel. Hverken ude i verden eller herhjemme. Sammen kan vi vise dem, at de ikke står alene.

De har brug for vores hjælp.

Du kan melde dig som indsamler til Niels Mortensen, formand for Røde Kors Sorø, på tlf. 3059 6888, eller på mail: niels@skyt-mortensen.dk

Også ukrainske flygtninge i Danmark deltager i indsamlingen. Her på billedet er det dog en trio unge danskere, der har har meldt sig som frivillige. foto: Peter Sørensen.