Liv i Landet er et hyggeligt familiearrangement på Kongsgaarden, for alle som godt kan lide at være i kontakt med natur, dyr, gammelt landbrug og maskiner. Det sker i år den 19. august kl. 10-17.

Der vil i løbet af dagen være børnedyrskue, underholdning i ringen, folkedans i haven, opvisning af falkonér, ballonsjov, ponyridning samt aktiviteter rundt på pladsen.

Det gamle landbrug tærsker korn, pløjer med hest og traktorer m.m.

Som noget nyt i år har Kongsgaarden indbudt kræmmere. Her deltager bl.a. Sorø Sportsrideklub samt kræmmere med loppeting m.m.

Desuden vil der være salg af mad, kaffe, kage, is og drikkevarer.

Entré 50,- kr. for voksne, børn under 12 år gratis.

Se mere på www.livilandet.dk og www.kongsgaardenbroby.dk

Foto: Liv i landet