Af Johannes Larsen, Kerteminde
Tidligere på året var det 35 år siden, en frygtelig, og meget omtalt, togulykke fandt sted. Helt præcist indtraf den mandag 25. april 1988, tæt på Sorø Station. Et IC-tog, bestående af et ME-lokomotiv og syv vogne, på vej til København afsporedes i et skovområde ved stationen.
Journalist Jakob Olling har skrevet en bog om denne ulykke. Bogen, som bærer titlen ”Sorøkatastrofen”, udkom for nylig. Bag udgivelsen står Kriminalforlaget, som hører under Frydenlundgruppen.
Selv blev jeg 2. juli 2023 færdig med læsning af dette værk. Et uhyre interessant, gribende og fængende værk om en helt igennem frygtelig ulykke. Tydeligvis en ulykke, som under andre omstændigheder ikke ville være sket.
I april 1988 var jeg 17 år gammel, og jeg erindrer stadig, hvor stort et indtryk, den ulykke gjorde på mig. Efter læsning af Jakobs bog kan jeg i øvrigt konstatere, ulykken stadig gør et stort indtryk på mig. 25. april 1988 var i sandhed en sort dag i DSB’s historie.
På fineste vis får man ved læsning en ganske detaljeret beretning om hele hændelsesforløbet den pågældende mandag. Med fine tidsangivelser og oplysninger om, hvordan der fra diverse instansers side blev reageret og iværksat en masse, da ulykken var en realitet.
Man får også fine beskrivelser af konsekvenserne for adskillige af de passagerer, der befandt sig i toget. På en sober og ordentlig måde fortælles om både afdøde og kvæstede personer. Eksempelvis indgår vidnesbyrd fra skuespiller Bodil Jørgensen, der som ung befandt sig i toget og blev lettere kvæstet.
Det er min klare vurdering, alle beskrivelser med videre er udfærdiget under en høj grad af respekt for, og hensyntagen til, levende og døde. Faktisk synes jeg, man får den fornemmelse, det i høj grad har været vigtigt for forfatteren, at det skulle være sådan.
Bogen indeholder også en ganske detaljeret gennemgang af den i 1989 gennemførte retssag mod lokomotivføreren. Samt ligeledes en gennemgang af det omfattende arbejde med at indhente oplysninger, lave testkørsler, udfærdige rapporter og meget mere – forud for denne retssag.
Jeg hæfter mig ved flere forhold, hvoraf jeg vil nævne nogle. Dog vil jeg også sætte en fed streg under, at man, ved læsning af bogen, virkelig får øjnene op for, hvor forskellige forholdene på mange parametre var i 1988 – set i forhold til 2023.
Nå, jeg hæfter mig blandt andet ved følgende:
DSB’s fjernstyringscentral lod fejlagtigt alarmen om ulykken tilgå Slagelse Politi. Retteligen skulle alarmen være tilgået Ringsted Politi, som Sorø hørte under. Imidlertid var rette politikreds på det tidspunkt allerede alarmeret fra anden side.
Man skulle næppe tro det muligt, men det forholdt sig faktisk sådan, der blev sendt for mange ambulancer til ulykkesstedet.
Under hele den omfattende redningsaktion var der massive problemer relateret til kommunikation. Ikke mindst når det gælder kommunikation mellem forskellige instanser/aktører. På daværende tidspunkt fandtes ikke et system, der gjorde, man instanserne i mellem kunne kommunikere med hinanden.
Af i alt otte omkomne personer, var ikke færre end tre fra Odense. Dette lægger jeg naturligvis i særdeleshed mærke til, fordi jeg selv er fynbo. Kan ikke erindre, om det var noget, jeg tænkte over dengang. Men det gør jeg i hvert fald her 35 år senere.
Kan på det varmeste anbefale bogen, hvis man har interesse i at læse om den slags. Særligt er jeg dog begejstret for den sobre måde, hvorpå der fortælles om diverse personer.
Ingen roser uden torne. Et enkelt forhold finder jeg dog ærgerligt. Det generelt gode indtryk ødelægges lidt af, man enkelte steder opdager, man ikke, i forbindelse med korrekturlæsning, har været dygtige nok til at fange alle småfejl, før værket gik i trykken. Eksempelvis oplyses om det fly, der senere i 1988 styrtede ned i Skotland (Lockerbie), grundet en eksploderende bombe ombord. Datoen for denne hændelse angives værende 21. september (1988). Retteligen indtraf hændelsen 21. december 1988. Af bogen fremgår også, retssagen mod lokomotivføreren begyndte 17. februar 1988. I sagens natur forholder det sig dog således, retssagen indledtes 17. februar 1989.
