Af Mona Kelder Bouidar
Medlem af Socialdemokratiet
Kandidat til kommunalbestyrelsen i Sorø kommune
Nr. 5 på Liste A
Den 16. november er der kommunal- og regionsvalg. Den dag er en festdag for demokratiet. Demokrati er en essentiel brik i vores samfund. Det betyder at alle har en stemme og alle har lige mulighed for at påvirke, hvordan vores samfund skal ledes. Det en naturlig del af vores liv i Danmark. Sådan er det ikke i alle dele af verden. Det er et privilegie at bo i et land, hvor demokratiet findes og det skal vi huske at sætte pris på. Vores stemme er betydningsfuld og derfor skal vi huske at bruge demokratiets rettighed og gå til valgurnerne og sætte vores kryds.
Kommunalpolitik er på sin vis den vigtigste politik. Det er det i den forstand, at det er den politik, du som borger bliver mest berørt af. Kommunen står for at løfte en bred vifte af opgaver, lige fra dagsinstitutionstilbud til infrastruktur.
Valgdeltagelse for de unge har ved kommunalvalget altid været meget lavt. Det håber jeg, at vi kan lave om på til kommunalvalget, som står lige for døren. De unge stemmer er værdifulde og jeg har i valgkampen nået at tale med en masse unge mennesker i håb om, at de vil være aktive og sætte deres kryds på stemmesedlen.
I demokratiet har vi alle en stemme og det er af afgørende betydning, at vi alle benytter den. På den måde er vi selv med til at skabe det samfund, vi lever i.
God valgdag til jer alle.