Af Pia Hvid, Frigængerne
Næstformand i Børn og Undervisning-udvalget
Det er ikke let at få det politiske arbejde i en kommunalbestyrelse til at gå op med et fuldtidsarbejde og mindre børn hjemme, det kan jeg godt skrive under på.
Mine tre børn var 4, 6 og 8 år, da jeg blev valgt ind første gang, jeg blev kort efter 7/7-delemor, og jeg er samtidig selvstændig erhvervsdrivende med alt, hvad det indebærer.
Jeg var dog så heldig, at min eksmand (som også er selvstændig) i en stor del af de seneste 8 år hjalp mig meget ved at hente/bringe børnene, sørge for aftensmaden og sørge for putning om aftenen, selvom de var hos mig i den uge, så jeg kunne tage til mine mange møder, der som regel lå ind over spisetid og ofte trak ud til efter puttetid. Det huslige arbejde har dog uden tvivl måttet lide – der er kun de timer i et døgn, der er.
Derudover får man så et lille tilskud til babysitter, så længe man har et barn under 10 år, hvilket også hjalp lidt, når babysitteren altså kunne, men de er dog hurtigt brugt med tre børn.
Nu er mine børn 12, 14 og 16 år, så det letter en del på tingene, fordi de selv kan sørge for maden og evt. selv gå i seng, hvis et møde skulle trække længe ud, så nu er det efterhånden ”kun” det med at få tid til min enmandsvirksomhed, der trækker lidt tænder ud af og til.
Havde jeg klaret den i politik i de snart 8 år, jeg har siddet i byrådet/kommunalbestyrelsen, hvis min eksmand ikke havde været så meget på banen? Nej!
