Gode ting er værd at vente på og endelig står udvidelsen af Sorø Roklub klar til ibrugtagning.
Da først godkendelsen til bygningen kom i hus, gik det stærkt og fundamentet til mange timers og års roergometertræning, styrketræning, klubmøder, klubfester og dagligt samvær kom hurtigt op at stå. Derfra har roerne dagligt fulgt det fine arbejde Uffe Søgård og hans folk samt de mange frivillige har lagt i det nye hus.
Bjarne Hjorth lagde grunden til de indledende planer og herfra har Peter Lindblom holdt snor i kravspecifikation, kontrakt, tidsplan og overvåget at budgettet holdt til punkt og prikke, kæmpe flot arbejde.
Både tilbygning men også istandsættelse af det gamle klublokale og udvendig maling af hele klubben kunne det blive til.
Christian Mølvig og Peter Carstens har løbende gjordt klar til næste skridt, fjernet det ca. 35 år gamle køkken, lamper og gulvtæppe samt installeret det nye og meget mere. Morten Halgren har installeret det nye / let brugte køkken og Christian synes lige han ville donere en flok nye højtalere til lokalerne. Laila Hjorth har holdt snor i malersjakket og sammen med Lene Pålsson og andre sørget for gardinprøver, tæppeprøver og mad til arrangementerne.
Morgenroerne greb en sprøjtepistol og hele klubben har fået det glatte lag udvendig, sikke det pyntede.
Mange flere har gjort et kæmpe arbejde, som vi alle får glæde af mange år fremover.
Dåb af ny dobbeltfirer
Nordea Fonden har været så venlig at sponsorere indkøb af en let dobbeltfirer til klubbens yngste roere. De unge har allerede taget båden i brug og er super glade for den. Båden blev døbt af Malene Frandsen fra Nordea og bådens navn blev ‘Jalmar’ efter Nordea Fondens ungdomsprogram af samme navn, ‘Jalmar’ den venlige bæver.
Det er samtidig planen at vore motionister også kan få glæde af båden, når de yngste ikke benytter den.