Fra 31. marts er mægler-duoen Kenneth Thiemke og Claus Ernsø de nye ejere af Danbolig i Sorø. De to ejendomsmæglere overtager også Danbolig i Ringsted, og nabo-forretningerne kommer til at arbejde tæt sammen.
“Københavnerne bevæger sig væk fra hovedstaden, når de kigger efter ejendomme”, fortæller de to ejendomsmæglere, som allerede har bevidnet udflytningen i deres butikker i Tåstrup/Hedehusene og Rødovre.
“Københavnerne har set, hvor meget mere de kan få for pengene her”, fortæller duoen, der har over 25 års erfaring med bolighandel.