Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2021/03/31 til 2021/04/13.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SORØ: 28-årig ville ikke opføre sig ordentlig
Fredag morgen opdagede en togkontrollør, at en 28-årig mandlig passager i et tog på vej til Sorø ikke havde gyldig billet til toget. Den 28-årige blev bedt om at forlade toget, men det ville han ikke. I stedet råbte han grimme ting til togpersonalet. Politiet blev tilkaldt, og på Sorø station blev den 28-årige pillet ud af toget af et par politibetjente og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

SORØ: Blottede sig for ung kvinde på Sorø Station
En 21-årig kvinde blev fredag før middag udsat for blufærdighedskrænkelse, da en mand pludselig blottede sig for hende, men hun sad og ventede på toget. Kvinden kontaktede efterfølgende politiet, der en time senere kunne anholde en 31-årig mand, der er fra Jyllinge. Manden blev efter afhøring løsladt igen, men er fortsat sigtet i sagen

SORØ: Sigtet efter brand i garage
Natten til mandag opstod der omkring klokken 1.39 brand i en mindre garage på Lærkevej i Sorø, men brandvæsenet fik hurtigt forhindret ilden i at sprede sig. Den er formentlig opstået i en askespand, og beboeren på stedet – en 77-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af beredskabslovens bestemmelser.

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Dianalund Karsholtevej Mandag klokken 13.30-13.45 Ingen sager
Sorø Holbækvej Onsdag klokken 10.40 – 11.20 2 sigtet for at have anvendt håndholdt mobiltelefon under kørslen
Fjenneslev Ringstedvej Torsdag kl. 17 – 17.30 En sigtet for kørsel uden førerret – hans bil blev beslaglagt, da det bestemt ikke var første gang, at han havde kørt uden kørekort, en blev sigtet for at køre i påvirket tilstand og efter lov om euforiserende stoffer.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Vestmotorvejen Lørdag klokken 13.42-19.30 5020 60 130 km/t 239 km/t En ubetinget frakendelse og tre betingede frakendelser
Sorø Vestmotorvejen Søndag klokken 15.24-19.20 4671 25 130 km/t 189 km/t Tre betingede frakendelser
Sorø Kalundborgvej Kl. 18.14 – 19.40 130 14 60 km/t 89 km/t 6 klip
Dianalund Holbergsvej Kl. 8.57 – 10.22 150 3 50 km/t 70 km/t 3 klip
Sorø Holbækvej Tirsdag klokken 5.25-9.45 1529 176 40 km/t 71 km/t 35 klip og tre betingede frakendelser
Sorø Slagelsevej Tirsdag klokken 10.25-11.55 258
Sorø Kalundborgvej Torsdag kl. 13.29 – 19.30 600 51 60 km/t 100 km/t 10 klip og en betinget frakendelse
Sorø Slagelsevej Mandag klokken 10.58-12.30 227 1 60 km/t 70 km/t
Sorø Vestmotorvejen Torsdag kl. 10.24 – 16.35 8950 31 130 km/t 169 km/t 2 betingede frakendelser
Sorø Vestmotorvejen Fredag kl. 11.01 – 16.40 8570 43 130 km/t 183 km/t 4 betingede frakendelser
Sorø Vestmotorvejen Søndag kl. 11.05 – 16.40 11239 33 130 km/t 179 km/t 2 betingede frakendelser
Sorø Vestmotorvejen Mandag klokken 10.11-16.15 10537 39 130 km/t 171 km/t En betinget frakendelse
Fjenneslev Ringstedvej Mandag klokken 12.50-16.30 332 24 60 km/t 82 km/t Et klip
Stenlille Sorøvej Lørdag kl. 11.09 – 16.45 2101 95 60 km/t 90 km/t 11 klip