Til du sommer kan du prøve kræfter med triathlon, når Sorø Triathlon Klub arrangerer 1/10 ironman.
Klubben indbyder til Altan Tri Sorø 2011, den 26. juni 2011 kl. 10.00.
I stævneområdet ved Feldskovvej og Skælskørvej skal deltagerne tilbagelægge ca. 375 m svømning i Sorø Sø, ca. 18 km cykling på cykelsti og vej samt ca. 4,2 km løb på skovstier.
Der registreres en starttid samt en sluttid. Stævnet afvikles efter Dtrif’s regler. Der er bademulighed i Sorø Hallerne på Ringstedvej.
Tilmelding senest 1. juni 2011.