Forventningsfulde sad en fyldt Cafe Ludvig onsdag aften og ventede på at blive fyldt op af god musik og gode historier. Snakken gik, der var stor larm i salen og hektisk aktivitet i baren.
Så kom han – Anders Blichfeldt – stille og roligt bevægede han sig med sin guitar under armen op på scenen, hvor der var tændt stearinlys på bordet og en enkelt høj stol til solisten.
Tavshed – han slog et par toner an og begyndte at fortælle. Han fortalte historien om sin egen karriere som musiker, om succeser, om fiaskoer som dengang han med et at sine tidligere band var blevet hældt ud af bagdøren med et skuffet publikum.
Publikum i aften var tryllebundet – Anders havde forsamlingen i sin hule hånd med sine spændende og meget personligt nærværende historier krydret med guitarspil, der kunne få englene til at synge.
Vi fik de tidligste numre, vi fik historien om tilblivelsen af Big Fat Snake – navnet på bandet der var inspireret af teksten i et af Bob Dylans mange suveræne numre.
Vi fik historien om, hvordan det føles, når man har en fornemmelse af, ”at her har vi fat i noget”, som Anders udtrykte det. Det første store hit – den udødelige ”No Peace Like In Heaven”. Eller for ikke at forglemme hittet ”Bonsoir Madame”.
Selvfølgelig gav Anders numrene, og publikum klappede med på takten.
I 2 ½ time tryllebandt Anders Blichfeldt sit publikum med forrygende guitarspil, gode tekster og gode historier. Hans personlige nærvær, hans personlige historier serveret med humor og uden navlepilleri gjorde det til en uforglemmelig aften.
En rar, venlig og positiv mand, der laver noget i særklasse god imødekommende musik.
Axel Brandt Lumholt
