Sorø Roklubs talentfulde unge roede medaljer hjem ved Ergometer Cup i Bagsværd
21 talentfulde unge Sorø-roere roede til guld, sølv og bronzemedaljer ved den sjove og udfordrende Ergometer Cup i 2- og 4-slide samt i 4-stafet i konkurrence med jævnaldrende roere fra KVIK og fra værtsklubben Bagsværd.
De unge talenter konkurrerede først i 2- slide, dernæst i 4-slide for at slutte af med 8-slide på distancen 500 meter.
Jakob Lillelund og Peter Sloth lagde ud i 2- slide med klubkammeraterne Jannick Wly Andersen og Mike Petersen i konkurrence med KVIK og 5 Bagsværd-hold. Jakob og Peter roede sig i mål på en flot 2. plads i 2.02 og med Jannick og Mike på 6. pladsen i 2.16.
I det tilsvarende pigeløb roede Frederikke Erlandsen og Kamilla Kelder Johansen til den store sølv-medalje, tæt fulgt af klubkammeraterne Sara Hunstrup og Camilla Bendtsen, som vandt bronze. Nanna Beck Petersen og Thea Lindblom kom i mål på 5. pladsen.
I 2-slide, årgang 94 – 97 havde Sorø 2 drengehold til start: Anders Lindblom og Stefan Sørensen, Jakob Lillelund og Jens Albert Graudal. De to Sorø-hold gav de øvrige deltagere baghjul. Anders og Stefan tog guldet i 1.39 med klubkammeraterne Jakob og Jens i mål på andenpladsen i 1.42.5 foran KVIK II og I samt Bagsværd Roklub.
I det tilsvarende pigeløb havde Sorø 3 hold med: Astrid Steensberg og Ida Brehmer, som måtte se sig besejret af Bagsværd og Ida Langkjær og Ida Balslev, som tog bronzemedaljerne foran klub-kammeraterne Annabelle Grønbech Ladik og Molly Kaagaard, der besejrede Bagsværd.
Sorøs mini-roere Nanna Bech Petersen, Thea Lindblom, Jannick Wly Andersen og Mike Petersen
blev nr. 2 efter Bagsværd i 4-sliden og nr.3 i 4- stafetten efter 2 Bagsværd hold, mens de besejrede et Bagsværd hold.
I Årgang 94-97, drenge blev 4-sliden ikke overraskende vundet suverænt af Sorøs stærke kvartet med Anders Lindblom, Stefan Sørensen, Jakob Lillelund og Andreas Sloth foran KVIK og Bag-sværd.
Sorø-pigerne gjorde drengene kunsten efter, idet Annabelle Ladik Grønbech, Molly Kaagaard, Astrid Stensberg og Ida Balslev tog guld i 4-slide foran Bagsværd og Sorøs andethold med Sara Hundstrup, Camilla Bendtsen, Kamilla Kelder Johansen og Oliver Sørensen.
Ergometer Cup 2012 sluttede med 4 stafet, hvor hver roer ror 500 meter. Efter opstilling af maskiner til stafetten blev holdene startet med handicap udregnet efter alder og vægt. Sorøs seje Jakob Lillelund, Anders Lindblom Andreas Sloth, Stefan Sørensen vandt guldet i 7.18 foran de ligeså seje klubkammerater Astrid Steensberg og 3xIda Brehmer, Balslev og Langkjær, som tog sølvet i 7.21.18 foran Bagsværd (7.25.4), KVIK (7.36.7) og Sorøs Sara Hunstrup, Kamilla Kelder Johansen, Frederikke Erlandsen og Oliver Sørensen (7.51.2).
Hermed var de sidste medaljer fordelt og de glade Sorø-roere kunne tage hjem medaljehøsten – fulgt af deres utrættelige leder og indpisker Birgit Juel-Hansen og kaproningschef og træner Gert Busk. Resultatlisten findes på Ergometertider.dk