Dit Sorø har bedt en række folk i byen om at fortælle om deres juletraditioner. I dag beretter Jørgen Kristoffersen, direktør i GF Forsikring:
Julen er for mig i høj grad juleforberedelser, og det er tanker om barndommens jul. Om julen da mine børn var små, min tid på Sorø Ungdomsskole med traditioner og skiftende elevhold, hvor forventningen til julen fik eleverne til at blive børn igen. Nu er det traditioner med børn og børnebørn, der samles omkring 1. søndag i advent, hvor vi går i skoven og efterfølgende fremstiller utallige juledekorationer i værkstedet.
Selve juleaften går vi i kirke i Sorø, før Anna, Pia og jeg holder en stille og rolig juleaften med andesteg, rødkål og brunede kartofler, og afslutter med ris a la mande og mandelgave. Juletræet tændes med rigtige levende lys, og juletræet købes som regel på markedet, der holdes ved Lynge Forsamlingshus i slutningen af november.
Under træet er der nogle få velvalgte gaver, som vi giver os god tid til at pakke ud og glæde os over. Juledag er vi som regel på familiebesøg i Jylland og en dag mellem jul og nytår er der julehygge og udveksling af gaver med børn og børnebørn. Vores julebudget er ikke særlig meget anderledes, end det plejer at være, og indkøbene deles mellem Sorø og Næstved Centeret, hvor vi altid er en tur omkring BR.
Hvert eneste år går jeg længe og tænker over, hvad jeg dog skal finde på at skrive på min egen ønskeseddel, og når der begynder at blive rykket for den, så må jeg tage et bundt reklamer, for i det mindste at finde lidt at vælge imellem. Og alligevel sætter jeg pris på de gaver jeg får, og i særdeleshed gaver, jeg ikke selv har kunnet finde på.
Jeg synes Sorø er en hyggelig by, og særlig når den iklædes julebelysning i snevejr, og jeg har nogle helt fantastiske billeder fra nogle år, hvor der har været sne i december. Det gør byen særlig hyggelig, når forretningerne pynter vinduerne, og så tænker jeg på min barndoms by i Midtjylland, hvor der virkelig blev julepyntet, og hvor alle forretningerne dengang på 2. søndag i advent pyntede vinduerne. Jeg husker at Brugsen havde et elektrisk tog, som hvert år blev hentet frem, og at skinnerne var så lange, at de kunne ses i to butiksruder.
