Inge Dahl-Madsen fra Charlottenlund anmelder Sorøs nye kunstmuseum:
Forleden besøgte jeg Sorø Kunstmuseum, som er udvidet, siden jeg var der sidst. Det er gjort godt. Der er brugt nogle af landets førende arkitekter, Lundgaard og Tranberg, og det har kunnet betale sig. Det gamle hus, som tidligere har huset hele samlingen, er hyggeligt i stil med andre gamle bygninger i Storgade, og det må have været svært at indpasse en moderne tilbygning.
Jeg er helt enig i de rosende anmeldelser i Politiken mv. Gårdhaven er smuk med de tre enkle brønde. Det kan blive et hit med evt. skulpturer i haven i stil med MoMA i NY. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig en kop kaffe i disse omgivelser til sommer, når det nysåede græs er vokset til.
Samlingen er flot præsenteret. Vi vandrer gennem kunsthistorien fra 1700-tallet til nutiden. Det er først og fremmest en dansk udstilling med mange fine værker.
Fra den ældre afdeling lagde jeg mærke til Abilgaards: Mareridt, Christen Dalsgaards: Studie af en ung pige, et indtagende guldalderbillede af en pige i lyserød kjole og gul hat på havevandring. L.A. Rings billeder af Sjællands bondekultur.
Den nye afdeling huser selvfølgelig den moderne kunst. Ikke mindst minimalismen står stærkt i Sorø. Jeg kendte i forvejen Mogens Møllers: Fire kvadratiske rammer (i folkemunde “Fårefolden”). Indhegningen af ingenting, helt sikkert svært at begribe.
En af mine favoritter er Nina Sten-Knudsen. Hun er optaget af forhistorisk tid, myter og etnografica. I Sorø findes et rigtig godt billede.
Kælderen er optaget af ”de unge vilde” fra 80’erne. De maler jo ”grimt og sjusket”, men det har vel også sin charme…?
Jeg havde også set frem til at se Hermod Lannungs donation af russisk kunst, ikke mindst ikonerne som jeg ikke nåede sidst, da jeg var på en rundvisning med Charlotte Sabroe om guldalderen i Sorø. Og jeg blev ikke skuffet. Hvor så det godt ud i den mørklagte loftsetage med spot på de enkelte ikoner. Guldet, de klare blå og røde farver lyste op, og jeg følte mig hensat til en ortodoks russisk kirke.
Jeg vil glæde mig til at komme til Sorø igen og besøge museet, evt. til en kommende særudstilling.
Til slut en lykønskning til byen med museet, ikke mindst navnet: Sorø Kunstmuseum. Det glæder mig, at man ikke er faldet for fristen til at give museet et nyt prætentiøst og fancy navn i lighed med mange af landets andre kunstmuseer.
