Sorø og omegns højskoleforening på Gyvelvej 9 er en gammel højskoleforening, som inviterer til omtrent syv spændende foredrag om året. Foredragene holdes om aftenen, som regel på Sorø Ungdomsskole i Topshøj. Til januar kommer Lisbeth Dahl til Sorø og fortæller om sit private og professionelle virke som skuespiller.
Medlemskab af Sorø og omegns højskoleforening koster 85 kr. årligt. Så kan man deltage gratis i alle foredragsaftener. Foredragsaftenerne er også åbne for ikke-medlemmer, der dog skal betale en entré på 40 kr. Der serveres kaffe og kage til 25 kr.
Udover foredragsaftenerne arrangerer Sorø og omegns højskoleforening en årlig sommerudflugt, en kulturtur samt en teatertur. Hvert andet år gennemføres desuden et ophold på en dansk højskole.
Sorø og omegns højskoleforening kan kontaktes på tlf. 57 83 08 19.