Journalisten Monica Krog-Meyer holder foredrag på Ankerhus den 6. december 2011 kl. 19.
Monica Krogh-Meyer har været “inde i radioen” siden ruder konge var knægt. Hun er kendt fra P4, blandt andet i programmet ”Så har vi balladen” lørdag formiddag. Hun har været vært på programmer som Radio Rita, Strax og P3 morgen.
Monica vil holde foredrag om Plusalderen. Foredraget handler om, hvad det er, der sker med os der er blevet over 50 år gamle. Vi arbejder længere, spiser sundere, lever mere aktivt, motionerer mere end vores forældre gjorde. Og nok er vi temmelig voksne, men vi føler os bestemt ikke gamle.
Så mød op her og få mulighed for at blive inspireret og få sat de små grå (altså hjernecellerne) i sving med positiv og konstruktiv nytænkning. Du kan ikke undgå at få noget at tænke over.
Rotary Sorø er arrangør, og overskuddet går til End Polio Now.