”Intet er mere behageligt, agtværdigt og passende for en filosof end at dyrke jorden,” fastslog Ludvig Holberg i et af sine levnedsbreve. Han fortæller om Tersløsegaard, at alt var forfaldent, da han (i 1745) blev ejer af godset. ”Men lidt efter lidt kom der orden i tingene, det faldne rejste sig igen og alting blomstrede misundelsesværdigt,” tilføjede Holberg og konkluderede: ”Hver gang jeg ser tilbage og sammenligner mit gods’ tidligere tilstand med dets nuværende, føler jeg dyb glæde.”

holbergNu gentager historien sig. Den Holbergske Stiftelse har erhvervet 3000 kvm. landbrugsjord på herregårdens nordlige side for at skabe orden i symmetrien omkring Holbergs herregård. Der planlægges etableret et nyt haveanlæg i samarbejde med frivillige havevenner, der har meldt sig som deltagere.

Projektet indgår i det landsdækkende program ”Byd Indenfor”, som ledes af organisationen Fremtidens Herregård/Dansk Bygningsarv med støtte af Realdania. Til udførelsen har Tersløsegaard fra Georg Bestle og Hustrus Mindefond modtaget 100.000 kr., som forventes suppleret med midler fra LAG Nordvestsjælland, så der vil være ialt 200.000 kr. til rådighed for anlægget.

Barok og renæssance
Landskabsarkitekt Kirsten Lund-Andersen, Raadvad,har udarbejdet planer for nyanlægget. Grundlaget er gamle tegninger af haven omkring Tersløsegaard, der viser hvordan en opdeling i ni kvadrater med herregården som centrum former en historisk symmetri.

Haven er præget af barokkens strenge udtryk med spor af renæssance og af den brutale udstykning, Sorø Akademi gennemførte i 1800-tallet. Holberg havde testamenteret hele det store gods til Akademiet til ”evig udelt eje og anvendelse”. Den bestemmelse blev ikke respekteret. Til gengæld tjente Akademiet så store penge på Holbergs ejendom, at skolen kunne bestå (hvad den som bekendt stadig gør).

Arbejdet med det ny anlæg påbegyndes i begyndelsen af maj af havevennerne i samarbejde med Tersløsegaards to fastansatte havefolk, Lil Svanhof og Peder Hansen. Tersløsegaards bestyrelsesformand Flemming Pade forudser en to-årig anlægsperiode. ”Det er meningen, at havevennerne skal være autonome og at frivilligheden skal være i højsædet”, pointerer han. Allerede til sommer vil publikum blive inviteret ind i haven for at bese hvordan anlægget skrider frem.

En kær sommergæst har allerede indfundet sig i haven. Det er den tillidsfulde grønbenede rørhøne, der spankulerer rundt og græsser ved gadekæret bag de svære ankerkæder, der i sin tid var en gave fra ØK.
En kær sommergæst har allerede indfundet sig i haven. Det er den tillidsfulde grønbenede rørhøne, der spankulerer rundt og græsser ved gadekæret bag de svære ankerkæder, der i sin tid var en gave fra ØK.