Lynge Broby Jagtforening har et tætpakket program for 2016. Foreningen holder til på Rørstensgården, Smedevej 51, og det er derfra de fleste arrangementer foregår.

Lørdag den 16. januar er Kragedagen, hvor alle jagtforeningerne under DJ Sorø fra solopgang danner fælles front mod kragerne. Alle er velkomne til paraden kl. 14, og der er stadig plads til enkelte skytter. Læs mere her.

lb jagtSøndag den 7. februar fejres fastelavn med lerdueskydning kl. 09.00 – 11.45 og fastelavnstøndeskydning kl. 12.00 – 13.00. Der kan købes pølser m/brød hele dage. Denne dag starter også årets bukke lotteri. Der vil være mulighed for at købe lodder til en buk for kr. 100 pr. lod. Vinderen trækkes fredag den 29. april.

Tirsdag den 1. marts arrangeres foredrag med Per Kauffmann – Barske bjørne, krævende kalkuner, monstre moose og meget – meget mere. Det sker i Sorø Hallen, hvor alle også ikke-jægere og ikke-medlemmer er velkomne.

Tirsdag den 15. marts er trofæaften, hvor medlemmerne medbringer sidste års trofæ(er) og deltager i kåringen af “Det Flotteste Trofæ”, “Den Knækkede Spros”, samt bedste udenlandske trofæer.

Lørdag den 9. april arrangeres lerdueskydning – ’kun for sjov’. Det er for medlemmer, men en kærkommen lejlighed for at få en introduktion til foreningen, hvis du har en lille jæger gemt i maven.

Torsdag den 14. april står på kalkning af Rørstensgården. Alt efter vejr og vind skal der kalkes, plantes og gøres rent inde og ude. Der er fællesspisning bagefter.

Søndag fra den 1. maj til den 15. juni står den på rågeregulering. Reguleringen foregår bla. i træerne på Reitzensteins Alle, fra Albertikrydset til krydset ved Absalonsgade (Sorø Radio) samt på andre lokaliteter i Sorø. Der kan maksimum være 2 personer på regulering ad gangen pr. dag. Reguleringen foregår i bymidten fra solopgang til kl. 06.30 (af hensyn til trafikken og omgivelserne), øvrige steder efter forholdene.

Lørdag den 16. maj er Bukkemorgen med muligheden for at vise og se paraden af bukke skudt på premieremorgenen.

Lørdag den 17. august arrangeres præmieskydning for medlemmer. Det sker på Niløse Jagtforenings skydebane.

Torsdag den 22. september er generalforsamling.