Jørgen Mogensen
Jørgen Mogensen

Lokalarkivet i Dianalund dækker den gamle Dianalund kommune, i alt 7.500 indbyggere. I 2015 besøgte 1085 af disse Lokalarkivet. Selvom en del naturligvis kom flere gange.

De fleste kom for at besøge stedets udstillinger og events i 2015: Sangaften i januar, udstillingen ”Borddækning til forskellige tider i forskellige miljøer” i foråret, ”Flygtninge” i efteråret og juleudstillingen i november og december. Tallet afspejler imidlertid også de mange fyraftensmøder, Lokalarkivet har arrangeret, ikke mindst i forbindelse med udstillingen om flygtninge.

Lokalarkivet har i 2015 modtaget 71 donationer, dvs. effekter, folk har givet til Arkivet. Der har f. eks. været et enkelt billede fra Vestsjællands Mødecenter, men også 5 flyttekasser med papirer fra Socialdemokraterne i Dianalund kommune. Arkivet har samtidig modtaget 55 mails og 42 telefonopringninger, fortæller arkivleder Jørgen Mogensen.

Alt i alt har 2015 været et travlt og begivenhedsrigt år for Lokalarkivet.

2016 vil bl.a. byde på følgende:

  • Januar-marts: udstilling med dukker, dukkehuse og dukketeatre. Der vil blandt meget andet også være forestillinger i dukketeatret i vinterferien
  • 31. marts – 15. september: Event og udstilling om Dianalund kommune i anledning af 50 året for dens fødsel
  • September – november: hobbyer i Dianalund, herunder arbejdende stande, samt en fotoudstilling.
  • November – december: juleudstilling hvor børn og voksne indbydes til at lave julepynt som i gamle dage under ledelse af Arkivets kompetente pensionister.

Arkivet har en ansat leder i 6 timer om ugen og 9 frivillige.

Arkivets brugere ønskes et godt nytår.