Formanden for Erhvervsudviklingsrådet i Sorø Kommune, Mads Birk Kristoffersen, udtræder af rådet.

Mads Birk Kristoffersen, der er administrerende direktør i Gefion, har siddet som formand i erhvervsudviklingsrådet siden 2011, hvor rådet blev nedsat af daværende borgmester Ivan Hansen og daværende kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen.

Dengang var det planen at rådets medlemmer skulle udskiftes hvert år, men i praksis blev det sådan, at nogle har “taget en tørn til” år efter år.

Erhvervsudviklingsrådet vil gerne være virksomhedernes talerør i kommunen og består af ti lokale erhvervsledere. Med Mads Birk Kristoffersen ved roret har rådet primært beskæftiget sig med at udvikle strategier.