Caroline Ahlefeldt-Laurvig og Regitze Cederfeld de Simonsen fra Sorø Akademi er begge blevet udtaget til Projekt Forskerspirer.

Projekt Forskerspirer er en konkurrence, der løber over et år. Det er et tilbud til elever på ungdomsinstitutioner som STX, HHX, HF og HTX. I slutningen af oktober afleverer forskerspirerne en synopsis til et forskningsprojekt. Der vil blive nomineret 12 projekter til december, og fire vindere vil blive kåret som “årets forskerspirer”. Vinderne kåres på skift af undervisnings- og uddannelsesministeren, og de modtager hver 20.000 kr. til at udføre deres projekt.

forskerspirer4Hver skole starter med at få tildelt fire pladser, men som noget lidt specielt fik Sorø Akademi hele 12 fripladser til elever, som udover de fire udvalgte ønskede at deltage i projektet. Dette var muligt, da nogle skoler ikke kunne udfylde de fire pladser, og derfor gik nogle af pladserne til de ambitiøse soranere.

Dit Sorø har i denne anledning interviewet Caroline Ahlefeldt-Laurvig fra Sorø Akademi.

Hvilke aktiviteter er der i forbindelse med Projekt Forskerspirer?
Indtil videre har jeg været på weekendkurser samt et miniseminar i København. Til disse arrangementer er der forelæsninger, foredrag med tidligere forskerspirer og meget mere. Her lærer vi også en del om metodeteknik, og derudover fremlægger vi vores indtil videre ufærdige projekter for hinanden.

Hvor mange deltagere er der i denne landsdækkende konkurrence?
Jeg vil skyde på, at der ialt er mellem 100-200 elever med i konkurrencen. Det er frivilligt, om man vil deltage i seminarer. Til miniseminaret, som blev afholdt fredag d. 21. august på Københavns Universitet, var vi omkring 35 elever, mens vi til Københavnermødet var over 100 elever.
Til sidst vil der være cirka 100 elever tilbage, som afleverer en opgave.

Hvad har du fået ud af at deltage i Projekt Forskerspirer?
Det er udviklende både fagligt, men også på personlige områder – man lærer at studere selvstændigt, og man får lov at se både Århus og København Universitet, allerede inden man afslutter gymnasiet. Det er derudover virkelig spændende og motiverende at møde andre ambitiøse elever.

Hvad går dit projekt ud på?
Man skal have en problemstilling, som skal løses. Ud fra det skriver man en synopsis, hvor man giver foreslag til, hvordan man kan påpege eller bevise et bestemt adfærdsmønster i f.eks. samfundsfag. Jeg skriver om kriminalitet i særligt udsatte boligområder, og hvordan jeg tror, at ansvarsfølelser og højere aktivitetsniveau kan mindske kriminaliteten.

Kan du mærke, at du har kunnet bruge din viden fra projektet i skolen?
Man lærer at arbejde uden en lærer, der strukturerer opgaverne for en. Derudover lærer man at være mere ansvarlig. Foredragene har hjulpet mig i f.eks. AT-forløbene i skolen, hvor vi taler meget metoder og selve Projekt Forskerspirer har hjulpet mig til at se, hvad jeg vil senere hen i livet. Det har givet mig motivation til at studere på Københavns Universitet, hvor jeg gerne vil studere jura.

11938841_537950669689575_1165750156_nEr det svært at få tid til ved siden af skolen?
Det er krævende. Når der er en bestemt deadline er det til dels stressende, men når det er sagt, så interesserer emnet mig også meget, og det er en problematik, som jeg ønsker, at det danske samfund på sigt vil være i stand til at løse.

 

 

 

/KB