Haven er en fantastisk mulighed for at være med til at få naturen til at vokse, blomstre og leve. Med små ændringer i måden at lave have på, kan vi som haveejere være med til at gøre en forskel for vores natur og klima.

Det er baggrunden for, at arbejdsgruppen ”Grøn Omstilling” i DN Sorø har igangsat projektet “Haver der gør en forskel”, som er en række workshops, der vil forsøge at give nogle bud på, hvordan man foretager ændringer i sin have til gavn for natur og klima. Hvor man bliver klogere på forskellige dyrkningsmetoder med fokus på måder at dyrke grøntsager, der giver plads til dyrelivet og opbygger humus i jorden til gavn for klimaet.

Foreløbig er der afsat tre dage:
lørdag den 6.3. 2021 kl. 10-13,
lørdag den 13.3.2021 kl. 10-13
lørdag den 27.3.2021 kl. 10-13.
Er opbakningen stor, vil der blive planlagt yderligere workshops.

Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig på forhånd til Katjaparlo@gmail.com eller tlf. 29 71 78 38. Stedet afhænger af, hvilken have der skal arbejdes i, det får du at vide nogle dage før, workshoppen afholdes.

Læs mere her

Foto: ABW
Del på sociale medier