Af Bo Christensen, Gruppeformand – De Konservative

Der er ingen, der har stillet spørgsmål ved de tal, som fremgår af dine indlæg, Bo Mouritzen. Men der er stillet spørgsmål til de oplysninger – og mangel på samme – du giver i forbindelse med dine konklusioner.

Jeg gentager gerne borgmesterens ord om låntagning. Når man som jeg er tilhænger af, at eksempelvis skoler og plejecentre skal være gode, så koster det penge. Det er delvist opsparede penge, og det er ikke unormalt at man også låner til færdiggørelse af anlæg.

Hvis man ønsket at bruge låneoptagelse som en målestok eller værktøj i forbindelse med god økonomistyring, så skal en sammenligning suppleres med, hvilke formål gældsoptagelsen har, herunder om det er skatteborgerne eller brugere, der skal betale, eller om der er tale om ny lovgivning, som Sorø Kommune ikke har nogen indflydelse på.

Den skattefinansierede gæld pr. borger (uden ældreboliger) faldt i perioden 2013-2018. I 2019 steg gælden, som du skriver, med kr. 28 mio. Det skyldes primært, at det var nødvendigt at hjemtage et lån på kr. 30 mio. til at betale for en aftale om tilbagekøb af udelys fra 1998. Den aftale kan man vel ikke henføre til dårlig økonomistyring fra vores nuværende borgmesters side, da han først trådte til i 2014. Alternativet til ikke at hjemtage lånet på kr. 30 mio. var besparelser på velfærden, som Enhedslisten også var imod.

Herudover blev der i Folketinget vedtaget en ny Ferielov. Den betød, at Sorø Kommune skulle optage en gæld på kr. 31 mio. i 2019 Regnskabet.

Den samlede gæld pr. borger faldt i perioden 2013 til 2018. Når gælden steg i 2019, så var det fordi det nye byggeri på af institutionen Lundebo blev afsluttet. I den forbindelse blev der optaget et lån på kr. 95 mio. Men det er brugerne, som skal betale denne gæld, hvorfor det samlet set ikke belaster skatteborgerne i Sorø Kommune. Et godt projekt for brugerne og medarbejderne, som vi kan være stolte af. Beslutningen om nybyggeriet blev vedtaget af alle partier i byrådet, herunder også låneoptagelsen.

Vedrørende grundsalg i 2018, så er der først i 2020 frigivet en deponering på 17,5 mio. Det påvirker naturligvis kommunens gennemsnitlige likviditet før 2020, hvorfor dine antagelser om, at grundsalg i et givet år er lig med penge i kassen samme år, ikke er korrekt.

Jeg er tryg ved at Sorø Kommune vil vedblive med at blive forbedret med Gert Jørgensen som borgmester til gavn for alle Sorø Kommunes borgere. Vækst i indbyggertallet og skabelse af arbejdspladser mv. kræver nogle gange lånoptagelse, specielt når kommunen har været underfinansieret med mellem kr. 30-50 mio. om året.

Det bliver der heldigvis rettet op på i perioden 2021-2024. Jeg håber på i år, at alle partier vil blive ved forhandlingsbordet i lang tid, i mit håb om at partierne er villige til danne de kompromiser, som er en naturlig forudsætning for alle parter i en forhandling, i stedet for at forsøge at lede efter fejl.