Tag med på jagt efter smådyr i Sorø Sø. Måske møder vi vårfluelarven, der kan bygge sit eget transportable hus, vandkalve der lammer sit bytte med gift og rygsvømmere, hvis øjne kan se både bagud, til siden og fremad på én gang. Sammen med naturvejlederen kan du fiske med net, bruge vandkikkert og studere de mange små dyr. Du kan få gode tip til, hvor du skal lede efter dyrene og til hvordan du fanger dem.

Det sker i Parnas Natur & Aktivitetspark, Parnasvej 21.

Hvornår?
Vi er der i tidsrummet kl. 10-13
Torsdag d. 2. juli
Fredag d. 3. juli
Mandag d. 3. august
Tirsdag d. 4. august

Mødested: ved badebroen Sorø Sø

Alder: alle kan deltage, børn under 8 år skal have en voksen med

”På jagt efter smådyr i vand” er en af Kongskilde Naturcenters aktiviteter for børn og voksne, hvor vi fejrer, at Sorø Kommune igen i 2020 har fået tildelt Badepunktsflag ved Frederikskilde Strand og ved Skjolden og Parnas ved Sorø Sø.

Pris: 20 kr. pr. næse. Betales via mobilepay til 4024 7929 inden du møder op eller kontant, inden vi starter.

I løbet af sommeren tager Kongskilde Naturcenter børn og voksne med på opdagelse i den lokale vilde natur i Tystrup-Bavelse området. De opdaterer løbende sommerens aktiviteter på deres facebookside. Her finder du også mere info om eventuel tilmelding, deltagerbetaling mm: https://www.facebook.com/Kongskilde-Naturcenter-682416778517203/

Pressefoto
Del på sociale medier