Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2019/12/27 til 2020/01/07.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Politiet fik mandag klokken 15.55 en anmeldelse om, at fire unge kvinder stod i en baggård i Absalonsgade i Slagelse og røg hash. Da politiet kom, lugtede der kraftigt af hash, og to af de unge havde to små poser på sig med i alt 0,8 gram hash. De blev begge sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Det var en 17-årig kvinde fra Sorø og en 16-årig kvinde fra Dianalund.

SORØ: Anholdt efter indbrud
Fredag klokken 3.12 fik politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud i Matas i Holberg Arkaden i Sorø. Udenfor holdt en bil, som var stjålet den 30. december fra en bilforhandler i Ringsted, og der lå flere poser med parfumevarer ved bilen. Gerningsmændene havde truet en vægter med et koben, og var stukket af til fods. Det lykkedes dog for politibetjentene at løbe den ene op. Han blev anholdt klokken 3.22 og sigtet for røveri. Der er tale om en 32-årig mand, der nu skal afhøres på politistationen i Slagelse. Der var to andre gerningsmænd, som stak af, og politiet hører derfor gerne fra evt. vidner, der har set eller hørt noget usædvanligt i løbet af natten.

SORØ: Standset i stjålet bil
Fredag klokken 5.20 anholdt politiet en 19-årig mand fra Nørre Alslev. Han er sigtet for tyveri af en bil, der torsdag blev stjålet fra en adresse ved Fuglebjerg. Politiet opdagede den stjålne bil ved en tankstation i Sorø, og den blev standset kort efter på Dr. Sells Vej. Med i bilen var der også en 19-årig mand fra Nyborg, en 18-årig mand fra Ishøj og en 14-årig pige fra Charlottenlund, og de blev også sigtet for tyveriet. Den anholdte blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 6.30.

DIANALUND: Havde kanonslag
Torsdag klokken 23.30 kontrollerede politiet en bil, der holdt bag Circle K-tanken på Karsholtevej i Dianalund. Der sad en 32-årig mand fra byen i bilen, og i lommen i førerdøren lå der et uaffyret kanonslag. Det ulovlige fyrværkeri blev beslaglagt, og den 32-årige blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

SORØ: Mand død i færdselsuheld
En 44-årig mand kom onsdag aften klokken 21.01 kørende ad Ringstedvej i Sorø i vestgående retning, da han pludselig kørte i grøften. Selv om tililende folk gav manden førstehjælp på stedet, stod hans liv ikke til at redde. De pårørende er underrettet.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Sorø Kirkevej Hus Søndag klokken 21.00 – tirsdag klokken 16.30 Pc af ukendt mærke og kød fra en fryser
Sorø Kirkevej Villa Søndag klokken 22.40 Intet stjålet
Sorø Borødvej Landejendom Onsdag klokken 00.00-fredag klokken 10.50 Møbler
Sorø Rødengvej Landejendom Fredag klokken 19.00-lørdag klokken 12.30 Intet stjålet
Sorø Frederiksbergvej Villa Tirsdag kl. 15 – torsdag kl. 9 Bærbar pc,

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Sorø Vestmotorvejen Fredag klokken 20.34 56-årig mand fra Tarm Narkotikakørsel

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Holbækvej Mandag klokken 13.45-17.00 ATK 491 26 40 km/t 59 km/t Fem klip
Sorø Skælskørvej Mandag klokken 14.15-19.45 ATK –
bestilt færdselskontrol
403 6 80 km/t 112 km/t Et klip
Stenlille Sorøvej Tirsdag klokken 10.00-16.00 ATK 1441 128 60 km/t 96 km/t 10 klip
Sorø Kalundborgvej Mandag kl. 13.45 – 20 ATK 888 80 60 km/t 112 km/t 9 klip og en betinget frakendelse

 

Del på sociale medier