Sorø Privatskole deltager i det store Kyndelmisse-arrangement i Sorø lørdag den 25. januar, hvor man markerer, at midvinter er nået, og lysere tider er i vente.

Fra mørkets frembrud vil man i skolegården opleve en lysfest, hvor kolde og varme farver skaber en helt ekstraordinær stemning, der er præget af både dramatik og mystik.

Skolens elever er p.t. i fuld gang med at forberede følgende aktiviteter:

  1. årgang fremstiller en figur i genbrugsmaterialer, der bliver belyst på dramatisk vis.
  2. årgang vil dekorere alle skolens vinduer ud mod skolegården. Vinduerne bliver belyst indefra med et blåligt, koldt lys, som stråler ud i skolegården, hvor man vil opleve varme farver i alle mulige kulører og nuancer.
  3. årgang viser videoinstallationer med kyndelmissetema på bygningernes gavle.
  4. årgang danser ilddans i skolegården kl. 17:30 og 18:30.

”Det er første gang Sorø Privatskole deltager i Kyndelmisse Lysfesten. Vi synes, det er naturligt, vi er en del af denne begivenhed, der trækker så mange besøgende til byen. Vi glæder os til at vise vores skole frem med en spændende og farverig belysning af vores bygninger og en række aktiviteter, som vores elever står for,” siger afdelingsleder Tordur a Brunni.

Foto: Sorø Privatskole
Del på sociale medier