Foto: Kulturcafé Ludvig

Søndag den 8. december kl. 20 er der julekoncert med Jette Torp i Kulturcafé Ludvig.

Kom højtiden i møde med en rigtig julekoncert – kom i julestemning med klassiske julesalmer, engelske og amerikanske Christmas Carols samt danske og nordiske julesange sunget af Jette Torp akkompagneret af guitar, cello, fløjte, sopransaxofon og smukt kor.
Fællessang med publikum er en naturlig del af koncerten, som også indeholder nyere julesange, heriblandt Jette Torps egen “Julen er tilbage igen”.
Med sig har Jette Torp to eftertragtede musikere – Live Johansson, der i år har turneret med bl.a. Mads Langer, Søren Huss og Bent Fabricius Bjerre, samt Jan Kaspersen, der har rejst landet rundt med Rasmus Bjerg’s John Mogensen koncert.
“Julen er mange ting. Den er selvfølgelig hygge, glæde, nærhed og fællesskab, men for mange af os minder julen os måske også om det, der var engang og vækker minder, sorg og savn ekstra stærkt til live i højtiden. Den del vil jeg også gerne berøre på mine julekoncerter,” siger Jette Torp.

Entré kr. 300.- Billetter købes i ticketmaster.dk samt i Sorø Bykontor. Evt. overskydende billetter sælges ved indgangen.

Kulturcafé Ludvig, Ingemannsvej 5, 4180 Sorø.

Del på sociale medier