Mandag havde Svegård Bog & Ide besøg af travle Anne Mette Hanrock, som signerede sin nye krimi Mercedes-snittet

Mercedes-snittet er andet selvstændige bind i krimiserien om Kaldan og Schäfer. Det er en nervepirrende psykologisk krimi om hævn, synsbedrag og ar i hjertet.

Anne Mette Hancock debuterede som krimiforfatter i 2017 med Ligblomsten, som røg ind i toppen af bestsellerlisterne. Hun blev senere  kåret som årets debutant 2017 af Det Danske Kriminalakademi.

Var du ikke en af de heldige, der nåede forbi for at møde Anne Mette Hanrock, så er her stemningsbilleder fra dagen.

Mercedes-snittet kan naturligvis fortsat købes i Svegård Bog & Ide.