Der var engang en mand…

I 1886 åbnede Hr. Frederik Jensen en butik i Storgade 16 i Sorø, nemlig guldsmed Fred. Jensen & Søn. Det er nu 130 år siden, og det skal fejres i butikken.

Indehaver Bettina Troest og medejer Kim Faber fortæller: “Vi overtog butikken fra Hanne Hansen (som I jo alle kender) tilbage i 2010.” Og Bettina fortsætter; “Jeg er glad for, at Hanne stadig er med os og at vi sammen kan fejre denne store dag.” Fred Jensen & Søn 130 år

Det sker tirsdag d. 20. september kl. 11 og frem til kl. 17.30.

Som altid har Bettina og hendes piger arrangeret fantastiske tilbud, kaffe og kagemand. De første 50 handlende får en spændende godtepose og endvidere vil der være en masse gode tilbud fra Christina Ure, ICE by Kranz ringe, Skagen, lykkepakker samt salg fra kollektionsprøver af Aagaard Kranz & Ziegler med besparelser på 70 % (med fuld garanti).

For at gøre dagen ekstra spændende vil enhver handlende i butikken få udleveret et lod til en lille konkurrence, hvor man kan blive den heldige vinder af f.eks. en Georg Jensen-halskæde eller en topstjerne fra Nordahl Andersen med inspiration af H.C. Andensens papirklip.

Husk at sætte X i kalenderen og kig ind med et ’tillykke’ til Fred. Jensen & Søn.