Vil du gerne være bedre til at deltage i vinsnakken eller overraske din mand med større kendskab til vine end ham? Eller måske blot finde den perfekte fødselsdagsgave til veninden, som aldrig ønsker sig noget? Så er skal du sætte kryds i kalenderen den 31. marts.

Tirsdag den 31. marts kl. 19-21 afholdes en vinaften på Sorø Borgerskole, kun for kvinder.

Tag veninderne med til en hyggelig aften, hvor Ciao Vino og AOF inviterer til vinsmagning af italienske vine med tilhørende antipasti, italiensk salami, skinke mm. og italiensk brød. Brian Gorm Hintz vil føre deltagerne igennem kunsten at smage på og bedømme en vin.

Det hele vil blive serveret med et glimt i øjet, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål om italiensk mad og vin. Det er ifølge arrangøren en aften uden forstyrrende elementer (mænd), så kom frisk og lær noget nyt! Som ekstra bonus vil alle deltagere få en lille gave denne aften.

Brian vil fortælle om de enkelte producenter, fremstillingsmetoder, druesammensætning osv. Ciao Vino startede for 12 år siden, hvor de importerede deres første vin, og i dag har firmaet omkring 100 forskellige vine, likører, grappaer, balsamico og olivenolie i deres sortiment, som kun er italiensk. Heriblandt vine fra Piemonte, Veneto, Toscana, Friulli, Lombardiet og Abruzzo.

Brian Gorm Hintz, underviser og vinimportør, kan kontaktes på tlf. 2 213 33 66.

Deltagelse koster 360 kr. Der er et begrænset antal pladser.

Tilmelding

vin

/KB