Børn og deres forældre kan snart møde en sambaglad zebra på Sorø Sognegård. Det er teatergruppen Zebra-ze-ze, der spiller, lørdag den 27. november 2010 kl. 14:30.
Den utilpassede zebra snupper dyrepasserens nøgle for at besøge de andre dyr i Zoo. Den besøger pingvinerne, krokodillerne, flamingoerne, aberne og endelig zebraburet, hvor sambarytmerne når nye højder.
Forestillingen på Sorø Sognegård er egnet til børn i alderen 3-7 år. Billetter til ’Den sambaglade zebra’ kan købes på Sorø Bibliotek.