Ceilidh – Barn Dance – Engelske danse

Broby

Kom til Ceilidh – Engelsk bal – på Broby Gamle Skole lørdag den 14. september 2024. Som optakt kan man tilmelde sig foredrag og workshop om eftermiddagen fra 14-17 samt spise med, inden dørene åbnes til ballet kl. 19:30.

Traditionel engelsk folkemusik og -dans er munter og selskabelig underholdning. Alle, erfarne som uerfarne dansere, er velkomne til at komme og høre den livlige musik og prøve dansene under kyndig vejledning. Dansene er mest fra det engelske Ceilidh-repertoire fra 1970’erne.

Engelsk folkedans er ret enkel og minder en del om dansk folkedans. Musikken er beslægtet med og minder om den højt elskede irske og skotske dansemusiktradition, hvor reels, jigs, hornpipes, polkaer og vals er de typiske rytmer, man danser til.

The Barn Dance – ”ladedans” – opstod i England og Skotland i 1860’erne, hvor bønderne i en periode benyttede sig af åbne pladser som fx i en lade for at efterligne de danse, som velhavende landejere brugte. Siden da er Barn Dances afholdt for at fejre begivenheder såsom rejsningen af en ny lade, en helligdag, fødselsdag, et bryllup eller anden begivenhed.

Musikken og danseinstruktionen leveres af Lotte Kielberg – klaver og accordion, Stefan Groot – bas og sopransaxofon, Jeremy Newton – melodion (diatonisk harmonika) samt violin og calling, Per Brink Vilsen – violin, Richard Armitage – hammerdulcimer, sækkepibe.

Program:

14-16 Musikalsk samvær, fortælling

16-17.30 Workshop om dans og musik og traditionen

18-19 Middag

19.30 – 23 Bal

Priser: 

Eftermiddag 100 kr., 80 for medlemmer
Middag 120 kr.
Aften/Bal 120 kr., 100 for medlemmer

Der kan købes kaffe og kage

Billetter i døren – dog kræves der tilmelding til spisning senest torsdag med forudbetaling. Tilmeld og betal gerne for alt hvad man vil deltage i til MobilePay, 8480XR, Folkekulturværkstedet, med oplysning om deltagere og hvad betalingen omfatter.

Arrangementet er støttet af Sorø Kommune og Statens Kunstfond

Foto: Richard Armitage