Er du til god mad, franske vine og skønne vinhistorier? Så er denne Winemakers Dinner en aften, du ikke vil gå glip af.

Kragerup Gods inviterer til Winemakers Dinner den 17. september i deres smukke autentiske kornmagasin. Her kan du drømme dig til Frankrig og besøge årets Tour de France områder. Her er der nemlig lagt op til voldsomme massespurter, friske nedkørsler og svævende elegance – kort sagt flere uforglemmelige etaper som med garanti vil imponere og begejstre.

De byder på en 5-retters middag, hvidvin, rødvin og dessertvin fra udvalgte franske vinproducenter. Dernæst vil Kragerups vinekspert Anders komme med skønne fortællinger om producenter, 2021 høsten og forventninger til de enkelte vine.

Priser:
Middag, foredrag, kaffe og sødt, overnatning i standardværelse & morgenbuffet kr. 4100,- for 2 pers.
(Mulighed for opgradering til superior- og deluxeværelse)

Læs mere her: www.kragerup.dk/winemakers-tour-de-france/

Foto: Kragerup Gods