PRESSEMEDDELELSE
Sorø Roklubs voksne roere vandt guld ved 4/8 Grand Prix på Bagsværd sø
Søndag var Bagsværd sø omdannet til ”en solbeskinnet legeplads” for deltagerne i anden afdeling af dette års landsdækkende 4/8 Grand Prix over distancen 500 meter. Konceptet er helt nyt, der roes enten firer eller otter. Kaproningen indledes med timetrials, hvor hvert hold ror efter bedste tid, som ligger til grund for de efterfølgende heats, hvor otterhold ror mod 4-hold.
Sorø Roklub ror med 3 hold til turneringen: en herre dobbelt firer og en dame.- og en herre-otter.
Sorøs herre db.firer med Arnold Pedersen, Poul Juel-Hansen, Thomas Thougaard og Bjarne Hjorth
Roede op til deres allerbedste i hård konkurrence med yngre deltagere. Holdet sluttede på en flot 7. plads I alt deltog 2 otterhold og 13 db.firere.
Sorø dame-otter med Jane Steensberg, Annika Lindkvist, Elsebeth K., Nielsen, Ingrid Petersen, Birgit Juel-Hansen, Laila Hjorth, Gitte Niven og Merete Busk og cox Susan Jess Buus vandt 2 af 3 heat. Dame-otteren tog guldet i sin klasse, idet otterholdet er ubesejret i denne bådtype. Der deltog 12 damehold og Sorø-otteren placerede sig samlet 5. plads, 3½ sek. fra 1. den samlede førsteplads.
Herre-otteren med Peder Lillelund, Gert Iversen, Martin Deela, Marius Mikkelsen, Bo Vilhelmsen, Søren Madsen, Klaus Hjorth, Hans Peter Busk og cox Susan Jess Buus.
3. og sidste runde af den landsdækkende roturnering roes på Brabrand sø i midten af september – sammen med en afdeling af junior B og C-roernes TU Cup turnering.