Frivilligcenter Sorø har i samarbejde med lokale aktører fået mulighed for at omdanne den gamle stationslade i Stenlille til Værksted, hvor det som udgangspunkt vil være mødested for 60+ mænd. Dog er meningen, at når værkstedet står færdigt, at det skal bruges til adskillige formål herunder reparations værksted.
De er kommet så langt, at de har modtaget 80.000 kr. i fondspenge fra Realdania til udvikling af projektet, og den første skitse af projektet er nu færdigudarbejdet.
Derfor inviterer Frivilligcenter Sorø til inspirationsaften, hvor alle som har interesse i projektet kan komme og give deres viden og ideer med til et Værksted, som passer til vores kommune.
Allerede nu har der været gode ideer til, hvad Værkstedet skal indeholde og have plads til bl.a., cykelværksted, værksted til lystfiskere, træværksted. Den nuværende bygning er ikke stor, dog har arkitekten formået i første skitse at opfylde ovenstående.
Dine meninger og ideer er også vigtige, så kom og vær med til inspirationsaften d. 10 september i deres nye kontorlokale på stationsvej 1 i Stenlille.
Frivilligcenter Sorø samarbejder med eksterne rådgivere i forhold til projektet, Grønne værksteder og Realdania.