Øjensynlig søger optikerassistent / butiksassistent.
Trives du i en kundevendt rolle med mulighed for varierende arbejdsopgaver? Øjensynlig i Sorø søger en engageret optikerassistent eller butiksassistent til 25-37 timer om ugen.
Hvem er du?
▪️Vi forestiller os, at du elsker at arbejde med mennesker og skabe gode kundeoplevelse.
▪️Måske har du erfaring fra butik eller kontor, men det er ikke et krav – vi værdsætter engagement og viljen til at lære.
▪️Du er IT-kyndig og har let ved at navigere i forskellige systemer.
Dine arbejdsopgaver hos Øjensynlig
▪️Byde kunder velkommen i butikken og besvare telefonopkald med et smil.
▪️Hjælpe vores kunder med at finde det perfekte brillestel.
▪️Sørge for, at butikken fremstår indbydende og velorganiseret.
▪️Pakke varer ud, klargøre brillestel, samt udføre lettere kontoropgaver.
Hos Øjensynlig får du en hverdag med fokus på god service, og du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har en hyggelig og uformel omgangstone. Hvis det lyder som noget for dig, glæder vi os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 15. november 2024. Send din ansøgning til: line@ojensynlig.dk