Tirsdag den 7. januar afholdt Sorø Handel og Service årets opstartsmøde i foreningens aktivitetsudvalg på Sorø Museum. Der var et flot fremmøde fra bymidtens butikker.
“Med 24 personer i aktivitetsudvalget, så tegner 2025 til at blive et godt år for vores arrangementer i Sorø,” siger formand Katrine Rogert.
Det første arrangement vi kan glæde os til er fastelavn som traditionen tro fejres i Holberg Arkaden. Sæt kryds i kalenderen 1. marts kl. 11-13.
Der følger meget mere information om hele striben af arrangementer.
Alle er hjerteligt velkommen til at kontakte Katrine Rogert hvis man ønsker at tilknyttes en eller flere aktiviteter!