Folketingsmedlem Astrid Carøe deltager fredag den 9. september fra kl. 7 i uddeling af Verdens Bedste Nyheder. Det foregår ved Sorø Station.
På denne dag siger Verdens Bedste Nyheder godmorgen til hele Danmark med en lille morgengave og en avis, der fortæller om fremskridt og løsninger på klodens udfordringer.
Verdens Bedste Nyheder er stiftet som en selvstændig forening af en række forskellige sektorer: FN, de danske udviklingsorganisationer og det danske erhvervsliv.
Det er Soroptimist International, Slagelse, der står for arrangementet.