Varig Teknik & Miljø A/S kan i år med stolthed kalde sig en ISO 14001-certificeret virksomhed! Efter et grundigt forløb i samarbejde med Provice ApS og TEKNIQ Kvalitet ApS er virksomhedens miljøledelsessystem godkendt i henhold til de internationale standarder for miljøledelse.
ISO 14001-certificeringen understreger Varigs engagement i bæredygtighed og ansvarlig drift. Med denne certificering forpligter virksomheden sig til at minimere miljøpåvirkningen af sine aktiviteter, optimere ressourceforbruget og sikre en kontinuerlig forbedring af miljøindsatsen.
Varig Teknik & Miljø blev etableret i 1955 og tæller i dag 35 medarbejdere. Visionen er at hjælpe virksomheder, institutioner og organisationer, der ønsker at spare penge på energibudgettet og samtidig at skåne klima og miljø. Med en korrekt affaldshåndtering er begge dele nemlig muligt.
Med rødder i Sorø har Varig Teknik & Miljø A/S en lang tradition for at levere kvalitetsløsninger til kunder i både Danmark, Norge og Sverige. Med den nye certificering cementerer virksomheden sin position som en miljøbevidst og fremtidssikret samarbejdspartner.
Læs mere om Varig Teknik & Miljø A/S og deres arbejde på deres hjemmeside.
